onsdag den 25. december 2013

Ny krans

Vinden og skovhuggerne har været hårde ved vores skov. 
Her har jeg bundet en krans af grene fra jorden. 
Den eneste regel jeg havde lavet for mig selv, var at jeg ikke måtte klippe i noget. Så alt er samlet op og brugt som det var. 

lørdag den 21. december 2013

Endnu en dekoration


Det store lerfad er blevet forvandlet til skovbund.

søndag den 15. december 2013

Stakkels gås

Min lille cernit gås er ved at drukne i sterin. Se det er ikke et eventyr, men et rent mareridt.

søndag den 8. december 2013

Storm

Lørdag måtte vi op og kigge til sommerhuset.
ØV! Et træ var væltet lige ned i det!
Men heldigvis havde taget ikke lidt overlast. Det eneste der havde taget skade, var tagrenden.


Pakkekalender

Vi har fået pakkekalender af vores mellemste. Hun har lige været på ophold, på vores sofa, i forbindelse med en operation i hendes fod. Som tak fik vi alle disse dejlige pakker.

onsdag den 4. december 2013

Kursus i juledekoration

Jeg har tilbragt en dejlig lørdag i skoven sammen med ti skønne kvinder
Vi gik en tur i skoven og samlede materialer. Bagefter gik vi tilbage, til det skønneste lille skovhus, hvor en instruktør ventede på os, for at give os inspiration.
Der blev lavet rigtig mange flotte ting i løbet at dagen. Her er en at de ting, som jeg fik lavet. Resten følger senere.

lørdag den 23. november 2013

Lige lidt mere fasan

Sådan så gæsten ud taget med et rigtigt kamera.

Fasan på besøg

Mens jeg sad og sled med min opgave, fik jeg pludselig fint besøg. 
Lige uden for vinduet spankulerede fasan kokken rundt. 
Jeg burde have gået ud og givet ham et spark bag i, for han havde larmer helt vildt hele morgenen, men i stedet skyndte jeg af finde mobilen, så jeg kunne tage et billede.

Sterinlys

Jeg fik også lige selv lavet et par sterinlys.
Jeg har også dryppet fire lys , de kommer med senere i adventkransen.

Lysværksted

I 14 dage har den stået på sterinlys.
Ungerne har lavet store og små lys, lys i alle former og farver. Det har været et spændende projekt.
Sevlom vi havde dækket gulvet til og alle havde små blå futter på blev alle gulvene i klubben glatte af sterinsmuller.
Jeg fik desværre ikke taget et billede af alle de flotte lys, men vi har brugt ca. 40 kg sterin og 40 kg parafin så det er blevet til mange.

mandag den 18. november 2013

Teambuilding

I dag har vi haft teambuilding i musik lokalet.
Jeppe som er vores musikpædagog, har meget tåldmodigt hjulpet os gennem hele processen.
Vi skulle finde ud af hvem der skulle spille på hvilket instrument, hvilket nummer vi ville spille og hvilken sang det skulle være. og vi skulle jo også have et band navn, det blev: "Mere kaffe, tak!"
I 2 og en halv time øvede vi os på This is my life, og til klubhjørnet kl 15, spillede vi live for over 70 unger.
DET VAR FEEEEDT!!!
Mere kaffe, tak!

søndag den 17. november 2013

Et lille kig mere


Glasudstilling

Hele dagen i går, var jeg sammen med ungerne i klubben, til "Volume and dance".
Her er det Josefina der har indtaget scenen!
Vi havde to bands og en solist med.
Alle ungerne var helt fantastiske. De har øvet og øvet, og var helt vildt spændte på at komme på en rigtig scene.


Vi havde også en lille glasbod med.
 

lørdag den 9. november 2013

Overspringshandlinger

Ja så er det den tid igen, jeg skal skrive opgave. 
Denne gang er det i pædagogisk psykologi. Opgaveskrivning kræver oversprings handlinger, dette er så den første. Det skal blive til en taske til I-padden. Jeg har set den på pinterest og den blev jeg da nød til at prøve at lave.
Morgendagens overspringshandling kan så blive at sy den sammen.

lørdag den 19. oktober 2013

Glas måger

Så er mine små måger kommet ud af ovnen. 
Det er meningen at de skal sidde på et stykke træ, mens jeg finder det helt rigtige stykke må de sidde og kigge på terrassen 

lørdag den 12. oktober 2013

Kastanier

Ja så blev det efterår og til det hører kastaniedyr. 
Andrea og hendes veninde viktoria har været igang

tirsdag den 8. oktober 2013

Beton svampe

Jeg har lave beton sammen med ungerne i klubben. 
Det var en rigtig sjov eftermiddag og de fik lavet rigtig mange flotte ting, der blev lidt beton i overskud så jeg fik også lige lavet et par svampe.

søndag den 6. oktober 2013

Et program man ikke kan leve uden.

Jeg har opdaget dette sjove program, det hedder Ipastels.
Man kan tegne sine egne tegninger og bygge dem op i tre lag. Eller man kan som jeg her har gjort arbejde videre på fotos og få sjove resultater!

søndag den 22. september 2013

En smart lille dims

Jeg har fået denne lille dims af min datter. Hun har fundet den på ebay.
Nu kan jeg ligge mine billeder direkte ind på min tablet. Det er smart.
Mange gange har jeg taget billeder både med kameraet og min mobil, hvis jeg ville bruge billedet med det samme, og jeg ikke have adgang til min Pc, men det er slut nu!

søndag den 8. september 2013

Brød uden mel

Så hoppede jeg også lige på vognen med stenalder kost.
Jeg har idag bagt brød uden mel.
Det var nemt og hurtigt.

Her er resultatet.
Jeg vil lige sige; det smager dejligt!

torsdag den 5. september 2013

Min nye arbejdsplads tager form

Så er der kommet skrivebord i hjørnet.
Der kommet en metalplade oven på noget gips, oven på noget krydsfiner.
Det bliver helt vildt godt. 
I morgen kommer der så en emhætte op, så mangler jeg bare noget ordentligt lys, så kan ungerne og jeg komme igang med at lave glasperler.
Det er bare så sejt! 

Gave til chefen

Min dejlige chef Marianne skal giftes d. 7/9 13
I den anledning har vi lavet en brudekiste til hende, i stedet for at være fyldt med sengelinnede, var denne fyldt med champagne, dessertvin, chokolade m.m.
Alle ungerne i klubben var med til at give hende gaven.
Der var sågar en at drengene der kunne bryllups marchen på orglet, så der var ikke et øje tørt.

lørdag den 31. august 2013

Beton eftermiddag

Så skal der blandes beton.
Fire gamle tøzer, min datter og hendes veninde, har været samlet idag i et gammelt skovhus, for at lege med beton. Der er blevet lavet fuglebade, lysestager, skåle og dimsedutter.
Det var helt utrolig hyggeligt.
De færdige ting kommer senere når de kommer ud af formene.  

mandag den 19. august 2013

Andreas første skoledag!

Puha så er Andrea blevet skoleklar!
Det er ikke til at forstå, at jeg er mormor, til sådan en stor pige. Sidste mandag var Andreas første skoledag. 
Hun drog glad afsted til skole, for første gang, på sin mors 30 års fødselsdag.
Cyklen har hun fået af oldefar. Det er den bedste gave hun har fået i mange år, hun er bare så stolt af den! 

søndag den 18. august 2013

Nostalgi

Vi har været til fest hos et hold venner, som fejrede deres kobberbryllup, hans 50 års fødselsdag og 10 års jubilæum med deres virksomhed. Det var en helt forrygende fest.
Da vi skulle danse rullede de en væg væk, bag den stod bandet klar til at underholde. Og bandet var ingen ringere end Ivan Petersen med sit band; Backseat Boys. Åh! Det var vildt, straks var jeg 14 år igen og minderne fløj tilbage til klubfesterne i ungdomsklubben, hvor Ivan og Jan jævnligt var gæster med deres band, som dengang hed McKindleys. Hvem der lige kunne springe tilbage i tiden, bare for en aften. Hvor var vi sorgløse dengang og hele verden lå for vore fødder.
Så i går kunne jeg for en stund drømme mig tilbage, til tonerne af rock og bluses. 
Tak for en dejlig aften og tillykke til Søren og Lisbeth.

mandag den 5. august 2013

På arbejde igen

Man skal jo starte stille op.
Den første uge i klubben havde vi ikke mange børn hver dag. Kun en 12-15 stykker pr. dag.
Mange af de børn der lagde deres vej forbi klubben var nye 4. klasses elever. Dejligt at de har lyst og mod på at komme i klubben.
En af dagene lavede vi Minnie negle. Det var hyggeligt.

mandag den 22. juli 2013

Enden på føljetonen


Så er krukkerne fine igen

Min veninde kom på besøg. Hun kommenterede mine krukker, hun var specielt vild med en, den var fuld af brændenælder.
Øv, jeg er altså ikke så god til det der med blomster.
Ikke at jeg ikke kan lide blomster, jeg kan bare ikke rigtig finde ud af, det der, med at sætte dem sammen og få flotte krukker ud af det.
Og hvis jeg alligevel prøver... ender det med brændenælder.

Så nu har jeg fundet på noget andet, jeg planter sten og glas.
Jeg har ikke lavet glas der skal passe lige netop til dette formål, men jeg har været lidt rund i gemmerne og har fundet lidt forskelligt.
Når jeg så kommer på arbejde igen, kan jeg lave noget der er lidt mere krukke venlig.
Men jeg syntes trods alt at krukkerne er blevet meget fine.





fredag den 19. juli 2013

Feriens første færdige projekt.


Min første puf. Strikket af alle mine rester af Fritids Garn.
Den er stoppet med en gammel dyne, nu skal den bare have de sidste sting.

Så er de sidste sting lagt.
Nu skal den bare tørre i solen.

torsdag den 18. juli 2013

Ferie føljeton


For 31 år siden til vores bryllup, fik vi denne kobber kedel i gave. Den har i mange år, stået i mine svigerforældres haveskur. 
Men nu skal den have nyt liv.


På nettet har jeg fundet en opskrift på en god blanding, som jeg håber kan hjælpe mig.
Den består af:
1/2 kop mel
1/2 kop Salt
1/2 kop Vaskepulver
3/4 kop eddike
1/2 kop vand
1/2 brev citronsyre
Det hele blandes og smøres på 
Man kan se at blandingen begynder at få en grøn farve. 
Når det er tørt, poleres det af og så kan man se at det er kobber der er inden under. 


Her kan man se at det virker!
Efter behandlingen skal man bare til at pudse. Så resten følger når jeg er færdig!

onsdag den 17. juli 2013

Feriehygge


Så tror jeg jeg er klar til at skrabe kartoflerne

torsdag den 11. juli 2013

Bål hygge

Først skal pinden lige snittes. 
Så kan man hygge med snobrød.
Og Viktor sniger sig som altid lige med på billedet.